Test af de bedste vildtkameraer

Test af de bedste vildtkameraer

På denne side finder du vores nyeste test af 5 af de bedste vildtkameraer på markedet. Vi har lavet denne test, for at gøre det så nemt og overskueligt for dig, som forbruger, at vælge det helt rigtige vildtkamera til netop dine behov. Det er vigtigt at understrege, at der findes mange flere vildtkameraer på markedet end dem vi her har testet. Produkterne i denne test er udvalgt på baggrund af såvel deres kvalitet, pris og popularitet.

Hvad er et vildtkamera?

Et vildtkamera kaldes også i folkemunde for et ’jagtkamera’, og er et særligt kamera, der er lavet til at blive hængt op i naturen, for at optage og dokumentere dyrs færden i naturen. Derudover kan de også bruges til generel overvågning af større landområder, da de aktiveres på baggrund af bevægelse og er lavet til at kunne tage gode billeder i mørke. Jagtkameraer kan derfor både anvendes af særligt jægere, landmænd, naturmennesker og virksomhedsejere.

I modsætning til andre kameraer med bevægelsessensorer, er vildtkameraer udviklet til at have ekstralang batteritid, så du også kan installere dem på fjerntliggende områder, uden du skal tænke på vedligeholdelse.

Hvordan fungerer et vildtkamera?

Et vildtkamera er lavet til at virke i naturen. De kommer i camouflage-design, så de er svære at se, så de ikke skræmmer dyr væk og ikke kan ses af uvedkommende.

Jagtkameraer bliver aktiveret af en bevægelsessensor, når der er et dyr eller menneske i nærheden. Denne sensor aktiverer udløseren, som enten tager et billede eller begynder en videooptagelse.

For mange vildtkameraer bliver disse optagelser gemt på kameraets hukommelseskort, hvorfra du så kan hente det ned på din computer og se dine billeder og optagelser efterfølgende, mens andre kan fjernbetjenes med SMS-kommandoer eller en app.

Overvej dette når du skal vælge dit vildtkamera

Når du skal vælge, hvilket vildtkamera, der passer til dig, er der flere aspekter, du bør overveje, inden du tager din endelige beslutning.

Nogle af de vigtigste ting du skal have med i dine overvejelser er:

  • Billed- og optagekvaliteten
  • Udløserforsinkelsen
  • Billede vinkel: Hvor bred en optagervinkel har kameraet
  • PIR rækkevidde: Hvor langt rækker bevægelsessensoren
  • IR rækkevidde: Hvor langt kan kameraet se i mørke
  • Batterilevetiden
  • Afsendelse af fotos: Modtag fotos fra kameraet via MMS eller e-mail
  • Prisen

Billed- og videokvalitet

En af de første ting du skal overveje, når du skal købe et vildtkamera, er kvaliteten af kameraets billeder og videoer. Vildtkameraer varierer meget, når det kommer til opløsningen og kvaliteten. Samtidig er der også forskel på, hvor godt et kamera fungerer om natten og i dagslys.

Derfor er det vigtigt, at du overvejer, hvornår du skal bruge dit kamera og, hvilke krav du har til kvaliteten af de optagelser og billeder du skal bruge, inden du beslutter dig for at købe en bestemt model.

Udløserforsinkelse

En anden ting du bør tænke over, når du sammenligner to forskellige modeller, er hvor lang tids udløserforsinkelse det enkelte kamera maksimalt må have.

Da alle vildtkameraer aktiveres af en bevægelsessensor, er der en lille forsinkelse fra aktiveringen af bevægelsessensorens til at kameraet bliver aktiveret. Derfor skal du holde øje med denne tid, da det bestemmer om, du kan bruge det til overvågning – eller om det er bedre egnet til at fange billeder af hurtige dyr.

Billedevinkel og rækkevidde

En tredje ting du skal holde øje med, er billedevinklen på dit vildtkamera.

Billedvinklen fortæller dig, hvor stor en vinkel vildtkameraet optager eller fotograferer i. Denne specifikation er vigtig, da det afgør i hvor stort et område kameraet kan fotografere.

Samtidig er der stor forskel på, hvor godt vildtkameraer fungerer i henholdsvis lys og mørke. Alle vildtkameraer, er udstyret med infrarøde dioder, som tillader det at tage billeder om natten. Men her kan der være stor forskel på kvaliteten af nat-billeder, og hvor lang rækkevidden er for bevægelsessensorerne.

Batterilevetid

En fjerde ting, der også er vigtigt at kigge på, er hvor langt tids batterilevetid et givent kamera har.

Batterilevetiden er vigtig for rigtig mange, da den er afgørende for, hvor ofte du skal ud til dit kamera for at skifte batterierne på det. Da vildtkameraer er designet til at hænge afsides steder, er det afgørende for dets funktionalitet, at du ikke skal fysisk forbi det i tide og utide. Derfor er alle vildtkameraer udstyret med en god batterilevetid, men der er stadig store forskelle på de enkelte kameraer.

Afsendelse af fotos

Nogle kameraer har et indbygget modul, der via et SIM-kort kan kommunikere via mobilnetværket. Dermed kan kameraet indstilles til at sende fotos via MMS-billedebeskeder eller e-mails til en eller flere modtagere. På nogle enkelte kameraer er der også mulighed for at få tilsendt e-mails med videoklip.

De jagtkameraer der kan send fotos kan som regel også fjernstyres med SMS kommandoer. Det vil fx sige at brugeren kan sende en SMS kode til kameraet, for at modtage et foto fra kameraet kort tid efter. Kommandoerne kan også bruges til at ændre nogle af kameraets indstillinger.

Andre jagtkameraer kan ikke sende fotos og kan ikke fjernstyres. Denne type kan udelukkende lagre fotos og videoer på et SD-kort eller micro-SD kort, som sættes i kameraet. Det betyder at du af og til skal hen til kameraet for at skifte kortet eller tjekke optagelserne på kortet.

Prisen

Den sidste ting du skal have med i dine overvejelser, er selvfølgelig prisen på dit vildtkamera. Overordnet set er en god huskeregel, når det kommer til vildtkameraer, at du får, hvad du betaler for. Vildtkameraer med 4G, perfekt nattesyn og HD-videooptagelse er ikke standard og vil være dyrere end et kamera uden disse specifikationer. Overordnet findes der dog vildtkameraer i alle prisklasser.

König vildtkamera med MMS / e-mail og 2-vejs kontrol 14 MP

Produkt Pris Køb her
König vildtkamera med MMS / e-mail og 2-vejs kontrol 14 MP 1.899,00 kr. KØB HER

Det første kamera i vores test er König’s 14 MP GRPS vildtkamera.

Det bemærkelsesværdige ved dette kamera er, at det er det billigste i denne test, som tilbyder tovejskommunikation. Det vil sige, at det kan have adgang til 2G netværket, som dermed tillader dig at ændre i indstillingerne på kameraet med nogle simple SMS-koder og få tilsendt billeder direkte pr. mail eller MMS.

König’s vildtkamera har også en lang række forskellige indstillingsmuligheder, som gør det nemt at tilpasse til dine behov. Du kan indstille billedkvaliteten til at være i 5, 10 eller 14 MP og videoopløsningen kan du også justere. Det kan være en god idé, hvis du ikke kommer forbi dit kamera så ofte, for med en lavere opløsning vil hukommelseskortet kunne holde meget længere tid, uden du skal tømme det. Samtidig kan du også slukke og tænde det med en SMS. Det kan være en god løsning, hvis du vil have batteriet til at leve længere.

  • Billedkvalitet: op til 14 MP for billeder og op til 1280 x 720 for videooptagelse
  • Udløserforsinkelse: 1,2 sekunder
  • Synsfelt: 60o
  • PIR rækkevidde: 22 m
  • IR rækkevidde: 10 m
  • Afsendelse af fotos: Sender MMS eller e-mail via 2G og kan modtage SMS kommandoer
  • Pris: 1.899 kr.

Technaxx-TX117 12 MP Full HD vildtkamera

Produkt Pris Køb her
Kompakt vildtkamera 12MP og Full HD Technaxx TX-117 589,00 kr. KØB HER

Det andet kamera i vores test kommer fra Technaxx. Med sin pris på 589 kr. er det testens billigste, men det betyder ikke at det går på kompromis med kvaliteten.

Det særlige ved dette jagtkamera, er dets egenskab til at optage videoer på op til 10 minutters varighed. Det er meget imponerende prisen taget i betragtning.  Derudover er det en specifikation og et behov som de færreste vildtkameraer kan opfylde. Med sin udløsertid på 0,6 sekunder og stærke nattesyn og Full HD videokvalitet, er dette kamera som skabt til overvågning da det fanger selv de mindste detaljer.

Der hvor dette kamera halter i forhold til sine dyrere alternativer er når det kommer til fjernkontrol og batterirummet, der kan indeholde 4 stk. AA batterier. Der er dog mulighed for at tilslutte en ekstern strømkilde, for at sikre permanent strømtilslutning eller et eksternt batteri med stor kapacitet.

  • Billedkvalitet: op til 12 MP for billeder og Full HD for videooptagelser
  • Udløserforsinkelse: 0,6 sekunder
  • Synsfelt: 62o
  • PIR rækkevidde: 15 m
  • IR rækkevidde: 18 m
  • Afsendelse af fotos: Nej
  • Pris: 589 kr.

Seissiger S328 Special-Cam GPRS/2G vildtkamera

Produkt Pris Køb her
Seissiger S328 Special-Cam GPRS/2G 12 MP vildtkamera 2.499,00 kr. KØB HER

Det tredje kamera I vores test er Seissiger’s S328 Special-Cam. Dette kamera er særligt velegnet til overvågning af dyr og natur i fjerne områder.

Dette kamera tilbyder noget af den nyeste teknologi indenfor nattesyn, fjernkontrol og udløsertid, som findes på markedet.

Som med König’s vildtkamera, har du med dette kamera mulighed for at ændre i indstillingerne, ved hjælp af 2G forbindelsen. Samtidig kan du også få tilsendt billeder fra dit kamera pr. mail og MMS. Det vil hjælpe dig meget, hvis du har store skov- og naturområder, som du overvåger. Samtidig er dette kamera udstyret med sort LED, hvilket gør at det er næsten usynligt for det blotte øje at se når det tager et billede, selv om natten. Med en udløsertid på 0,5 sekunder er det også det hurtigste kamera i vores test.

Samtidig er batterilevetiden op til 9 måneder ved standby, hvilket er mere end gennemsnittet for vildtkameraer. Det gør at du næsten aldrig skal ud og se til det fysisk, når du også får tilsendt billeder elektronisk.

Alt i alt er der tale om et rigtigt godt kamera, som tilbyder den nyeste teknologi både indenfor hardware, men også software.

  • Billedkvalitet: op til 12 MP for billeder og video i Full HD
  • Udløserforsinkelse: 0,5 sekunder
  • Billedvinkel: 41o
  • PIR rækkevidde: 20 m
  • IR rækkevidde: 20 m
  • Afsendelse af fotos: Sender MMS eller e-mail via 2G og kan modtage SMS kommandoer
  • Pris: 2.499 kr.

Bolyguard SG520(D)

Produkt Pris Køb her
SG520 (D)-24M kompakt vildtkamera 999,00 kr. KØB HER

Det fjerde vildtkamera i testen her kommer fra Bolyguard. Bolyguard tilbyder dig her den højeste billedkvalitet i denne test, med en opløsning på op til 24 MP og video i Full HD med deres model SG520(D)

Derudover er det udstyret med low-glow infrarøde dioder, som gør at det er næsten usynligt, når det tager billeder. Disse low-glow dioder giver belysning op til 21 meter væk, hvilket skulle være rigeligt til de flestes behov.

Dermed er det et vildtkamera, som tager fornuftige billeder, også om natten, og til en meget attraktiv pris.

Samtidig har det mange forskellige optage- og billedindstillinger – du kan både tage videoer og billeder i 3 forskellige opløsninger, som er meget bekvemt, hvis du vil undgå at hukommelsen på kameraet bliver fyldt for hurtigt. Derudover har du også mulighed for at koble det til et solcellebatteri eller anden strømforsyning, så du kan forlænge dets batterilevetid ligeså meget som dit nye batteri tillader.

Med disse muligheder, kan du sagtens have flere kameraer installeret, til at dække et stort areal, så du kan fange rigtig mange flotte dyre- og naturbilleder. Ulempen er dog at du ikke har mulighed for at få tilsendt billeder. Du skal i stedet hen til kameraet og tjekke indholdet på SD-kortet.

Helt overordnet er dette kamera blandt de mest alsidige, men med sine mange muligheder for at indstille det til dine behov og sin utroligt høje billedkvalitet både fotos og video, er det mest velegnede til naturfotografen, som gerne vil have knivskarpe billeder af sjældne og sky dyr eller smukke naturbilleder, som nemt kan forstørres op.

  • Billedkvalitet: op til 24 MP og Full HD-video
  • Udløserforsinkelse: < 0,7 sekunder
  • Billedevinkel: 55o
  • PIR rækkevidde: 26 m
  • IR rækkevidde: 21 m
  • Afsendelse af fotos: Nej
  • Pris: 999 kr.

Seissiger S378E Special-Cam LTE 12 MP vildtkamera

Produkt Pris Køb her
Seissiger S378E Special-Cam LTE 12 MP vildtkamera 3.499,00 kr. KØB HER

Det sidste kamera i denne test er Seissiger’s S378E Special-Cam med LTE-forbindelse.

LTE er en betegnelse for den hurtigste teknologi på det danske mobilnetværk – det kaldes også 4G hos teleselskaberne. Det betyder, at du kan få tilsendt både billeder og videooptagelser, fra kameraet, stort set i real-time samtidig med, at du kan styre mange indstillinger fra en app eller via SMS på din telefon. Derudover har dette vildtkamera noget af det bedste software på markedet.

Med sin LTE-teknologi er S378E det eneste kamera i denne test, som kan sende videooptagelser pr. mail. Det er rigtig smart, hvis du som jæger skal finde dit bytte eller du som landmand har problemer med visse dyr, og gerne vil kunne reagere hurtigt, hvis uheldet er ude. Derudover sender den billeder til dig på en brøkdel af den tid det tager for et 2G-kamera at sende sådanne filer. Derfor er det skræddersyet til dig, der gerne vil kunne reagere hurtigt på dit kameras opdagelser.

Med sorte LED dioder, full HD-videooptagelser og en udløserforsinkelse på 0,5 sekunder, er du også helt sikker på, at alt hvad dette kamera fanger, kommer ud i højeste kvalitet.

Dette kamera er klart testens mest kraftfulde og bedste, hvilket også afspejler sig i prisen. For 3.499 kr., er det testens dyreste, men det betyder ikke at du ikke får fuld valuta for pengene. Med dette kamera, får du meget mere ekstraudstyr end de andre kameraer tilbyder. Der kommer både memory-kort og Super-SIM kort (til afprøvning af LTE e-mail funktion), hvilket er noget, der skal købes separat til for eksempel nogle af 2G kameraerne.

  • Billedkvalitet: Op til 12 MP og Full HD-video
  • Udløserforsinkelse: 0,5 sekunder
  • Billedevinkel: 60o
  • PIR rækkevidde: 20 m
  • IR rækkevidde: 20 m
  • Afsendelse af fotos: Sender MMS eller e-mail via LTE og kan modtage SMS kommandoer. Som det eneste vildtkamera i testen, kan det sende videooptagelser til e-mail.
  • Pris: 3.499

Få hjælp til at vælge det rette kamera

Hvis du stadig er i tvivl om, hvilket vildtkamera, der passer bedst til dine behov, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi står altid til rådighed.

Vi har mange års erfaring med rådgivning indenfor vildtkameraer. Hvis du leder efter et helt specifikt kamera, som ikke er at finde på vores side, vil vi også meget gerne hjælpe dig med at anskaffe det, hvis muligt. Du kan kontakte os her.

3/5 (23 Reviews)

Om forfatteren

Henrik Fosgerau author

Skriv et svar